Hvad er støbejern?

Støbejern er en legering mellem jern, kulstof og silicium og smeltes omkring 1400grader. Støbejern blev opfundet tilbage i 1700tallet og dengang kendte man kun det vi vil kalde gråjern. Støbejernet blev fremstillet simpelt og uden nogen styring af processer, tilsætning og temperaturer. Resultatet var til tider meget svingende.

I gråjern optræder kulstoffet som grafitflager, hvilket giver en sprød struktur.

Tilbage 1948 opfandt man så SG-jernet, som også kaldes sejjern. Væsentligste forskel er tilsætning af magnesium, som samler grafitten i kugler. Magnesium fordamper ved 1100grader. Sejjern fås i dag i mange styrker og med mange forskellige egenskaber. Nogle med god bearbejdelighed og andre der bevarer stor styrke under kolde forhold.

Begge typer jern bruges stadig i hele maskinindustrien og naturligvis også i automobilindustrien.

Hvorfor ruster støbejern langsomt?

Nogle staldvinduer, hegn og lamper er allerede langt 100 år gamle, og nogle af disse endda helt uden maling. Staldvinduer har haft vind, og vejr på den ene side og ofte en barsk ammoniak luft inde i stalden…Og alligevel får vi stadig vinduer ind som kan renoveres. Og hvordan kan det nu være?

Dette skyldes støbejernets høje indhold af kulstof. Lidt populært sagt kan man sige at grafitten altså kulstoffet spærrer for ilten. Inden for støberibranchen taler vi ofte om støbehuden og at denne har et højt kulstofindhold. Denne ”hud” giver en god beskyttelse mod vind og vejr og endda en hæderlig beskyttelse mod visse kemikalier.

Vore produkter får derefter en grundig overfladebehandling.

Hvordan formes et emne?

Ud fra en tegning af emnet fremstilles en model som ofte er todelt. Modellen bruges til at lave aftryk i formsand og skal derfor have skrå sider, eller slip som vi kalder det i støberibranchen.
Indeholder emnet et hulrum må der fremstilles en kerne. Kernen fremstilles af meget stærk formsand i en kernekasse.

Model og kernekasse laves 1% større da støbejern svinder når det køler ned.

Ved konstruktion af et emne bruger man i dag avancerede tegneprogrammer.

Alle vore produkter: Lamper, vinduer, bænke, hegn og gitre, skilte fremstilles af sejjern.

Model underdel anbringes i en formkasse

Form fyldes med formsand

Sandet stampes

Model overdel anbringes i formkasse

Der monteres indløbskanaler samt udluftning

Sand fyldes i og stampes

Modeller fjernes på over og underpart

Kerne lægges i underpart

Modeloverpart lægges på

Flydende støbejern hældes i formen ved ca. 1400 grader

Lamper, hvilke lyskilder skal man vælge?

Der skal anvendes sparepærer (pærer), og dette er typisk LED. Vore lampehoveder er for E14 sokkel. Se vore datablade for antal pærer i hvert lampehoved.

Antal, watt?

  • Typisk anvendes omkring 2 eller 4watt LED lyskilder. Jo større område der skal oplyses jo større antal watt vælges.
  • Gadelamper skal oftest have 4 Watt.
  • Vore mindre lamper som monteres i hovedhøjde kan nøjes med 2watt lyskilder(pærer).

Farvegengivelse, antal kelvin (K)

Derudover fås LED-lyskilder med forskellig farvegengivelse.

  • 3000K giver et hvidt lys. (højt hængende lamper, gadelamper, store torve eller store parker.)
  • 2700K giver et varmt hvidt lys. (smalle gader, parker og haver.)
  • 2200K giver et næsten gulligt lys, som ikke er så skarpt og virker mindre blændende (lavt hængende lamper, små huse, haver)
  • Nedenstående billede viser en Filament-lyskilde med E14 fatning og 2200Kelvin. Filament-lyskilder ser ud som de gamle Edison lyskilder.