Vi har hos Velamp stor respekt for dansk håndværk og jernstøbning. Da opgaven om at støbe nye glasriste eller også kaldet lydkasseriste så blev præsenteret for os, lavede vi en større research-opgave for at finde den helt rigtige måde at lave en moderne, men klassisk løsning.

Vi valgte at bibeholde det meste af designet på vores glasriste, så de ser ud, som de i sin tid, i slutningen af 1800-tallet, blev støbt af Frederiksberg Jernstøberi. Frederiksberg Jernstøberi lavede et kvalitetsprodukt, hvor meningen var at by-inventar som fx riste skulle holde i mange år. Glasriste i støbejern var derfor et populært og slidstærkt produkt, som kunne gøre at lyskasser til kælderskakte kunne være tætte, men stadig sikre lys til kældre.

Dette er også en af grundene til, at vi har valgt at forsætte produktionen af jernstøbte glasrister, da de ulig stålriste vil kunne sidde i mange år ud i fremtiden.

Vores moderne udgave af den originale fra Frederiksberg Jernstøberi fra 1872 bliver nu lavet i Sejjern, som har en styrke på minimum det dobbelte af de originale lyskasseriste. Dette til trods for at de originale lyskasserister allerede var nærmest uopslidelige. Dermed kan man nu genetablere eller erstatte de originale lyskasserister og forvente forlænget levetid i.f.t. de originale lyskasseriste.

Vi har som standard flere forskellige størrelser og modeller af glasriste.

Lige nu tilbyder vi standardstørrelserne

130x42cm,

130x52cm,

130x61cm,

130x70cm,

130x80cm,

130x89cm

Men andre størrelser kan forespørges og vores sortiment udvides løbende.

Spørg endelig på mail eller telefon.