Hos Velamp har vi over 250 standard støbejernsvinduer i forskellige mål og udformninger. Klik på knappen ”Sortiment” Du har mulighed for at kombinere vores støbejernsvinduer med forsatsrammer og opluk, alt efter hvad dine ønsker og behov er. Udover vore standard vinduer kan vi også tilbyde at lave en form til støbning sådan at vi kan lave et vindue som opfylder netop dine drømme og ønsker.

Alle vores støbejernsvinduer bruges typisk som kirkevinduer, staldvinduer, hestestaldsvinduer, gavlvinduer, facadevinduer, tagvinduer og klassiske jernvinduer.

Er du igang med en restaurering eller et nybyggeri, kan vi hjælpe dig. Vi har stor ekspertise inden for staldvinduer, kirkevinduer og de klassiske gamle støbejernsvinduer med ornamenter og krummelurer.

Har du specielle ønsker og krav, rådgiver vi dig gerne og kan samtidig være behjælpelige med at finde et passende design efter dine drømme og ønsker, som klæder dine bygninger.

Velamp er godkendt af Kulturarvsstyrelsen og Nationalmuseet som leverandør af støbejernsvinduer, staldvinduer og støbte bygningselementer til bevaringsværdige og fredede bygninger. Derfor har vi stor respekt for den bagvedliggende historie på bevaringsværdige bygninger samt huse fra forskellige arkitektoniske byggeperioder.

Hvad kendetegner vores støbejernsvinduer?

Alle vores støbejernsvinduer bliver støbt på Uldalls Jernstøberi, som er et moderselskab til Velamp. Vi har støbt siden 1944 og kender derfor alt til jern og støbeprocessor. Vi støber både i sejjern og gråjern. Til støbning af vinduer bruger vi udelukkende sejjern og kan derfor tilbyde 30 års overfladegaranti.

Når du køber nye støbejernsvinduer hos os, vil du hverken opleve falmede farver eller rust trods ridser og skrammer, som med tiden kan forekomme på støbejernet, hvis det er monteret et udsat sted. Glasset i støbejernsvinduet bliver altid kittet med vores højkvalitetskit på linoliebasis.

Her er bare et udpluk af mulighederne:

  • Standard 4 mm glas
  • Renoveringsglas
  • Opluk af enkelte glasfelter for ventilation.
  • Opluk af hele støbejernsvinduet for flugtvej.
  • Forsatsvindue for optimal isolering.
Forsatsruder for et optimal indeklima

Har du brug for en høj komfort er bedste løsning et forsatsvindue, som monteres omkring 100-200mm fra støbejernsvinduet. Ved at anvende forsatsvindue bevarer man det oprindelige udtryk i støbejernsvinduet. Forsatsvinduet bliver lavet i tynde jernprofiler, som indfældes i lysningen, hvorved forsatsen bliver næsten usynlig. Velamp’s forsatse er altid oplukkelige, og er derfor nemme at rengøre. Vores forsatse er med energi termoglas.

Vi reparerer gamle støbejernsvinduer, som har over 100 års levetid

I fredede og bevaringsværdige bygninger er der krav om at man i videst mulige omfang skal bevare/renovere de gamle vinduer. Når vi foretager reparationer af fx. staldvinduer og kirkevinduer, kan de have siddet i en kirke og sagtens være over 100 år gamle. Hvis støbningen var vellykket, da vinduet blev lavet, er det muligt at renovere vinduet. Først fjerner vi alt glas og kit og sandblæser støbejernsvinduet for at fjerne al rust og snavs, sådan at vi kommer nede til det rå støbejern. Hvis jernet var godt da det blev støbt kan vi fortsætte med renoveringen. Ofte skal der laves små udbedringer ved at pletsvejse enkelte grubehuller efter tæring.

Dernæst får støbejernsvinduerne vores 3-trins overfladebehandling sådan at vi kan yde fornyet 30 års overfladegaranti. Fordelen ved denne fremgangsmetode er at vinduet bevares tæt på 100% bare med mere eller mindre patina i overfladen.

Det skal dog nævnes at vi sommetider må afbryde renoveringen hvis de gamle vinduer er i ringe tilstand. Dette gør vi da vi ønsker at give 30 års overfladegaranti, som vi ikke kan give på defekt støbejern. Løsningen her er dog at fremstille en ny model sådan at vi kan støbe nye vinduer som så kan holde i 100 år eller meget mere.

Kort fortalt om smedejernsvinduer og deres arkitektoniske betydning

Støbejern eller smedejern er meget langsomt nedbrydeligt, og har været brugt i bygninger i flere 100 år. Derfor kan du støde på originale smedejernsvinduer i kirker, ældre bygninger og slotte som er i original stand. Historien for støbejern i bygninger skal ses som en del af udviklingen for støbejern, som i Europa kan dateres helt tilbage til 1400-tallet, hvor der var første tegn på brug af støbejern.

Den første brug af smedejern

I jernalderen fik befolkningen for alvor kendskab til støbejern, som dengang var en tidlig form for gråjern. Jernets renhed var ofte tvivlsom, da temperaturen kun var mulig at styre ud fra støberens erfaring. Det gav svingende homogenitet i jernet og dermed tvivlsom støbejernskvalitet.

I jernalderen blev støbejernet smeltet ved brug af jernmalm, som blev varmet op med trækul. Jernet kunne ramme en temperatur, som gjorde det flydende og dermed muligt at hælde i en støbeform. Støberen lavede støbeformen ved at skabe et hulrum af komprimeret sand eller jord. Det varme jern blev hældt i hulrummet, og når jernet var størknet og afkølet, blev jern og det komprimerede materiale adskilt. Mange af de ting, som blev produceret i jernalderen var våben, pander og gryder til husholdningen. Ofte var støberen afhængig af, at det færdige resultat blev brugbart. Gråjernet var ikke bøjeligt, og kunne derfor ikke smedes bagefter, men måtte omsmeltes, hvis der var ujævnheder eller skævheder på produktionen.

Da smedejern blev populært

I 1500-tallet og 1600-tallet blev støbejern mere og mere udbredt i verden. Dog var støbejern stadigvæk dyrt og kompliceret at fremstille brugbare dele af.

I 1700-tallet skete der en stor udvikling inden for smeltning af støbejern. Der kom andre alternativer til trækul, som gjorde smeltningen af jern meget nemmere at styre. Med industrialiseringen i 1800-tallet blev støbejern pludselig billigt. Og ikke mindst et godt alternativ til smede- og trækonstruktioner. I midten af 1800-tallet var støbejern så udbredt, at en bygning fra denne periode sjældent vil være uden støbejern i enten konstruktionen eller facaden. Med støbejernets fortrinlige evner til at modstå slid og ældning, findes der stadigvæk støbte dele i huse og broer, som er mere end 100 år gamle. Desuden blev støbejern flittigt brugt til vinduer og ikke mindst køkkenudstyr som fx støbejernsgryder og pander.

Støbejern i dag

Støbejern har været igennem en udvikling, hvor det er gået fra at være bearbejdet jernmalm til i dag at blive fremstillet ud fra en proces, som er kontrolleret termisk og metallurgisk, hvilket giver stor ensartethed til alt støbejern herunder også udendørslamper.

Indtil 1948 har støbejern været gråjern. Gråjern var populært, fordi det var svært at nedbryde, havde en særdeles god trykstyrke og en fin trækstyrke. Brandbestandigheden var op til 1100 grader. I 1948 blev der udviklet sejjern, som gjorde, at gråjern fik egenskaber, der mindede om stål. Sejjern havde en endnu højere trækstyrke, bedre korrosionsbestandighed kombineret med en forlængelse, som gav mulighed for at kunne deformere jernet uden brud.

Klassiske støbejernsvinduer udstråler i dag flot design og funktionalitet forenet i gammel historie. Hos Velamp er vores klassiske støbejernsvinduer lavet ud fra et ufravigeligt formkrav, hvor slip minimum må være på 1-3° og have radier på ikke mindre end 4 mm, som gør at modellen kan trækkes fri fra sandformen. Via denne proces får støbejernet nogle flotte, bløde kurver og overgange. Dette giver mulighed for at lave ornamenter, krummelurer, våbenskjolde og anden udsmykning. Dette adskiller sig fra stål og smedekonstruktioner, hvor man er mere bundet af rette linjer og rette vinkler og man skal bruge skruer og svejsninger.