I 1800-tallet blev meget byinventar som fx brandhaner, lygtepæle og riste lavet i solidt materiale. Byinventaret skulle holde i mange år og nogle gange i flere århundreder.
Dengang blev meget af byinventaret bygget i støbejern. Et klogt valg af byggemateriale, da fx støbejernsbænke er gået hen og blevet langtidsholdbare succeser.

Støbejern er stort set uopslideligt, hvilket skyldes den store mængde kulstof, der sammen med metallergering gør, at jernet næsten aldrig ruster. Derfor kunne Københavnerbænken tilbage i 1800-tallet blive over 100 år gammel.

Den klassiske Københavnerbænk er en charmerende og ægte dansk designklassiker

Københavnerbænken blev oprindeligt præsenteret på den nordiske udstilling “Verdensudstillingen” i 1888 i København, som den blev kaldt i folkemunde.
Der findes forskellige varianter af bænken. I dag finder du i København den kendte Københavnerbænk stående med en mørkegrøn farve på bænkens rygstykke og sæde. Gavlene er antracit malet støbejern. Bænken har referencer til datidens klassicistiske udtryk, hvor svungen hovedform og detaljer med stor inspiration fra naturen var meget udpræget. Med brug af støbejern blev det muligt at indføre dekorative ornamenter som fx byvåben og blomstermotiver, som kan ses på de originale Københavnerbænke fra 1888. I de tidlige 1970’ere blev Københavnerbænken redesignet af Stadsarkitektens Kontor. Dermed medfulgte en simplificeret form og en reducering i detaljegraden.
Hos Velamp har vi valgt at fortsætte med det oprindelige design, så Københavnerbænken er stort set tro mod originalen fra 1888. Vi bruger stadigvæk træ som er tappet ind i støbejernsgavlen, hvilket fremhæver det klassiske og oprindelige udtryk.
I dag er Københavnerbænken blevet en designklassiker i det københavnske bybillede.

Københavnerbænken klæder de fleste haver og naturområder

Vores udgave af Københavnerbænken er en smuk udgave med gennemgående træ, som ikke har synlige bolte, hvilket svarer til den originale model fra 1888. Vi har dog gjort originalen endnu bedre. Vores gavle på alle støbejernsbænke støbes i SG jern, som har meget højere brudstyrke, i forhold til andre Københavnerbænke, der findes på det danske marked. SG jern har den fordel, at korrosionsbestandigheden er højere end gråjern. Alle gavlene på Københavnerbænken bliver metalliseret, får epoxy grundmaling og afsluttes med en to-komponent topcoat. Derved kan vi sikre, at din Københavnerbænk står mindst lige så flot om 30 år. Velamps Københavnerbænk er lavet med Jatobatræ i bænkens ryg og på sædet. Det er en eksklusiv træsort fra Sydamerika.
Du vil opleve, at træet kan changere i rødbrunlige nuancer, har en flot struktur samt en glat overflade. Hvis du ikke behandler støbejernsbænkens træ med fx olie, vil Jatobatræet blive sølvgråt med tiden. Med en Københavnerbænk får du en støbejernsbænk, som passer aldeles godt til de danske vejrforhold. Københavnerbænken har historiske referencer og må siges at være et unikt stykke danmarkshistorie.

Oplev gammel historie blive vækket til live med Ribebænken

Rundt omkring i Ribe står de gamle Ribebænke. Bænken er i sin tid designet til Ribe by, og Velamp har bevaret det oprindelige design fra midten af 1800-tallet. I Ribe finder du Ribebænken i røde og hvide farver. Vi har valgt at lave Ribebænken med Jatobatræ og i 180 cm brede planker. Designet er gennemført til mindste detalje, hvilket gør, at du får en yderst stabil støbejernsbænk. En solid bænk med veludført støbejernsarbejde, som du vil have glæde af i mange år.

God komfort og smukt design forenes i vores Ergobænk

Leder du efter god komfort, og ikke mindst god kvalitet? Så skal du opleve Velamps Ergobænk. Bænken er designet af Jeremy Dean. I designet har nøgleordet været vidunderlig siddekomfort, som du ikke har lyst til at rejse dig fra. Designet er strømlinet, og du får pæne afslutninger, hvor træet er gemt væk i støbejern. Med Ergobænken får du en bænk, som passer til en skandinavisk stil og en dansk natur.

Sådan vedligeholder du din støbejernsbænk

Selvom støbejern har over 30 års garanti og er stort set vedligeholdelsesfri, kan det være nødvendigt at afvaske din støbejernsbænk for at bevare dens smukke udseende.
Det bedste du kan gøre for din bænk er at vaske den af med en blød børste og rent vand. Få fjernet fugleklatter og mos fra træet, så du undgår misfarvninger og grimme pletter. Du kan med stor fordel give Jatobatræet hårdttræsolie minimum én gang om året for at bevare den rødbrune glød i træet.

Gode grunde til at vælge en støbejernsbænk fra Velamp

Du får:

  • Æstetik kombineret med gammel dansk designhistorie
  • Flot støbefinish- og slibekvalitet
  • 100 % dansk produceret støbejernsbænk med stor respekt for originalt design og teknik
  • 30 års garanti på støbejern
  • Flot jatobatræ som er slidstærkt og behageligt at sidde på

Du er altid velkommen til at besøge vores fabrik i Vejen og prøvesidde Københavnerbænken, Ribebænken eller Ergobænken.